Leos Legeland bruger cookies til at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse af websiden. Hvis du fortsætter med at bruge vores tjenester, forudsætter vi, at du godkender anvendelsen af cookies. Læs mere om cookies, og hvordan du kan takke nej til dem.

Book en tid

For at gøre dit besøg tryggere reducerer vi antallet af gæster pr. dag.

Du har mulighed for at komme som drop-in gæst, men din booking og betaling skal foregå via din mobiltelefon i området før du har adgang til legelandet.

Ved forudbestilling eller ved drop-in besøg vælger du det tidspunkt du ønsker at ankomme, - ankomst skal være i løbet af din valgte tid, og så er du velkommen til at blive i 3 timer.
Hvis du vil være garanteret at have en plads på den dag og det ønskede tidsrum, har du mulighed for at booke plads og betale en dag før.

OBS! Normale entrekasser er lukkede.

Billetter frigives løbende to uger frem i tiden. Man kan ikke afbestille billetterne, og de kan ikke refunderes. Du kan ombooke dit besøg 12 timer inden. Hvis du ikke ombooker, forfalder din billet.

 


HUSK!

  • Social afstand – Respekter hinanden, og hold afstand. For at gøre det lettere for jer har vi mindsket antallet af gæster i samtlige legelande.
  • Vask hænder – Tænk på god håndhygiejne, vask hænder ofte.. Vi har også flere stationer med håndsprit i alle vores legelande.
  • Bliv hjemme, hvis du føler dig det mindste syg – Hvis I føler jer syge eller forkølede, opfordrer vi jer til at blive hjemme af respekt for andre.
Spørgsmål og svar – forhåndsbetalt entre

For at gøre jeres besøg tryggere mindsker vi antallet af gæster pr. dag. En nyhed er, at dit besøg skal bookes i forvejen via vores bookingsystem.

Hvad indebærer forhåndsbetalt entre?

Nu kan du forhåndsbooke og betale din billet, inden du ankommer, og være garanteret en tid. Du kan komme som drop-in, så længe der er plads, men booking og betaling skal foretages på websiden/mobilen, når du ankommer til legelandet. Bemærk, at legelandene er helt kontantfri.

Hvordan booker jeg?

Du booker en tid online på vores webside, hvor du i forbindelse med bookingen vælger den ønskede dato og det ønskede tidspunkt for dit besøg hos os. Vælger du at komme som "drop-in" uden forhåndsbooket tid, kan du booke en ledig tid via din telefon, inden eller når du ankommer til legelandet. Du kan ikke købe billet ved en almindelig kasse. Du booker en tid her.

Skal jeg booke på forhånd? Kan jeg bare dukke op?

Du kan vælge at komme som "drop in", så længe vi har plads. Også som drop-in skal man købe billetten via vores bookingside. Instruktioner til, hvordan man gør, finder du på vores webside og ved legelandet.

Hvornår skal jeg komme?

Vælg et ledigt ankomsttidspunkt, som passer dig. Indgang til legelandet skal ske på det valgte tidspunkt. Derefter er du velkommen til at blive i tre timer.

Kan jeg tilføje flere børn til min booking?

Det er desværre ikke muligt at tilføje flere til en eksisterende booking. Lav en supplerende booking ved behov.

Skal vi komme samtidig?

Selskabet i samme booking skal ankomme samtidig for at checke ind.

Sådan ombooker du

Du finder Ombooking længst nede på din billet. Bemærk, at du skal være logget ind på bookingsiden for at ombooke din billet.

Hvor mange kan jeg booke tid til?

Du kan booke til maks. 6 børn og 2 voksne. Leo's er et samlingssted for hele familien, og vi værdsætter, at der er flere voksne med ved besøget, men da voksne ikke betaler entre, og vi har et begrænset antal gæster i legelandet, er vi desværre nødsaget til at begrænse antallet af voksne til 2 personer pr. tid/besøg indtil videre.

Hvor langt frem i tiden kan jeg booke?

Du kan booke op til to uger inden dit besøg.

Hvordan booker jeg med årskort?

Hvis du har årskort og vil besøge legelandet, skal du også bestille tid i forvejen, men dette er naturligvis helt omkostningsfrit. Vi har reserveret et antal pladser pr. tidsinterval til vores årskortgæster. For at være sikker på at få en tid skal du booke mindst 48 timer inden besøget. Derefter frigives tiderne til alle besøgende Hvis der er fuldt booket, må du vælge et andet tidspunkt på en anden dato. Årskortgæster kan vælge at komme som "drop - in", så længe vi har plads.

For at booke med årskort skal du logge ind på Leo's Family på bookingsiden. Når du er logget ind, vises dit årskort som betalingsmetode.

Jeg er logget ind på bookingsiden, men får ikke vist årskort som alternativ. Hvad skal jeg gøre?

Hvis du ikke finder dit årskort, når du er logget ind, skal du sikre dig, at e-mailadressen for den konto, som du er logget ind med, er den samme e-mailadresse, som du oplyste, da du købte årskortet.

Hvis du stadig ikke finder dit årskort, kan du besøge dit nærmeste legeland, så hjælper de dig.

Hvordan logger jeg ind på Mine sider?

Du finder Mine sider på leoslegeland.dk i øverste højre hjørne af siden.

Hvordan booker jeg med fem- eller ti-turskort?

Har du et familiekort, booker du på samme måde som andre besøgende. Vælg dit fem- eller ti-turskort som betalingsmetode. Bemærk, at du skal medbringe dit kort til legelandet. Transaktionen gennemføres først i legelandet.

Hvordan booker jeg med gavekort?

Har du et gavekort, booker du på samme måde som andre besøgende. Vælg dit gavekort som betalingsmetode. Bemærk, at du skal medbringe dit kort til legelandet. Transaktionen gennemføres først i legelandet.

Hvad sker der, hvis jeg har for lav saldo på mit gavekort eller familiekort?

Du kan også booke (og betale) med gavekort og familiekort, selvom saldoen er lavere end det aktuelle beløb. Har du for lav saldo, justeres det, når du kommer til kassen, og du kan derefter betale forskellen i legelandet. Husk, at du altid skal medbringe det aktuelle kort.

Hvad sker der, hvis jeg ikke har mit gavekort/familiekort med, når jeg ankommer til legelandet?

Hvis du ikke har dit gavekort/familiekort med, skal du betale hele beløbet med et almindeligt bank- eller kreditkort.

Hvorfor er der ingen reduceret pris for 1-årige?

Da vi har reduceret antallet af besøgende pr. dag, er vi desværre nødt til at fjerne den lavere pris for 1-årige.

Jeg vil gerne booke flere tider. Hvilket regler er der for det?

Da antallet af tider er begrænset, kan du kun have én aktiv booking ad gangen.

Kan jeg annullere min tid?

Det er muligt at ændre en booking 12 timer inden besøget til en anden dag, forudsat at der ikke er fuldt booket den pågældende dag. Da antallet af gæster er begrænset, refunderer vi ikke billetten, hvis I ikke kan komme.

Kan jeg ændre min tid?

Det er muligt at ændre en booking 12 timer inden besøget til en anden dag, forudsat at der ikke er fuldt booket den pågældende dag.

Jeg kan ikke gennemføre en booking via websiden eller i appen!

Hvis systemet fungerer, men du ikke kan booke, beder vi dig købe en drop-in-billet i legelandet, hvor der er personale, som kan hjælpe dig ved behov.

Systemet er nede, og du kan ikke booke på grund af driftsforstyrrelser?

Hvis systemet er nede, kan du sende en mail til technical-service@leoslekland.se. Vi har normalt bemanding på supporten på hverdage i tidsrummet 9-15. Svar kan forventes inden for 24 timer.

Hvad sker der, hvis jeg har købt billet til det forkerte legeland?

Vi kan i dag ikke tage imod billetter, som er købt til det forkerte legeland. Vær derfor omhyggelig med at vælge det korrekte legeland. Har du købt billet til det forkerte legeland, skal du lave en ny booking til det rigtige legeland og derefter sende en mail til vores support med udgifterne til begge køb, så hjælper de dig. Kontakt customer-service@leoslegeland.dk, så hjælper de dig.